Hvad er værst – at få lagt drop eller blive opereret i maven?!

Puh, jeg var nervøs, da jeg skulle til samtale på hospitalet idag.
For nogle år siden var jeg ræti’ syg, først pg.a. en blindtarmsbetændelse og så ellers pg.a. lægerne i Hobros kompetence eller måske nærmere mangel på samme. Uheld ej at forglemme.
Nå, men derfra har jeg tilegnet mig en masse ar, som jeg sådan set er glad nok for (“Jo jo, det er skam både hagl og knive jeg har fået mig der i maven”). Bare ikke når de gør nas, som det ene stadig gør. Så jeg tænkte engang i december, at det nok var smart lige at få det hele tjekket. And guess what: jeg har brok. Så det er jo fedt nok lige at have gået rundt med i en fire år-agtigt.
Heldigvis ligner jeg ikke længere hende, som blev udskrevet dengang efter de 3 måneders sygdom:

skinny bitch!
og heldigvis lød lægen idag på Hvidovre Hospital på Herniecentret (brokcentret 😉 ) til at være rigtig kompetent, så nu står den snart på min 13. fulde narkose og indlæggelse. Men jeg er ok klar. Det eneste jeg sådan set er rigtig nervøs for er det med at få lagt drop.

Jeg ved godt, at det lyder fuldtændig mærkeligt at være nervøs for, når nu jeg skal i fuld narkose og alt muligt også. Men jeg har simpelthen helt junkie-agtige ar på mine hænder efter at have fået drop så mange gange dengang. Faktisk synes jeg helt at kunne mærke mine vener klappe sammen så snart jeg går ind af døren til et hospital. Og under ingen omstændigheder om jeg skal se ‘skadestuen’ eller lignende i fjernsynet. Blodprøver må også fint bare blive taget i min finger, hvis det er.
Nå, men jeg skal jo til det om en måneds tid. Jeg ser frem til endnu et ar på min fucking-warzone af en mave og så ellers at få lukket operationskapitlet for denne (og forhåbentlig sidste) gang.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar